Pages

Tuesday 30 March 2010

Dansk - Filtning

For at uld skal filte behøves der tre ting: varme, vand og bevægelse. Det er netop derfor at man ser sin yndlingstrøje komme ud af vaskemaskinen i en størrelse som ville passe en ni-årig samtidigt med at den er blevet tyk og hård. I denne situation fremstår filtningen ikke som noget man har trang til opleve igen, men lad jer ikke snyde. Denne proces kan anvendes til at lave de mest fantastiske ting med. Det er faktisk kun fantasien der sætter grænserne, idet tykkelsen af materialet kan varieres i det uendelige og dermed skaber et uendeligt antal anvendelsesmuligheder.

Selve filtningsprocessen er enkel - problemet er at få ulden til at gøre som man vil! Dette kræver lidt øvelse, men hvis man mærker efter og noterer sig hvad der sker med ulden løbende i processen kan alle lære det. Dog kan jeg anbefale at deltage i et lynkursus, for ikke at miste modet fuldstændigt. Mange delmomenter er svære at forklare og er noget man bedst lærer sig ved at prøve sig frem eller se nogen andre gøre det.

Der findes tre forskellige metoder afhængigt af hvad man vil opnå. Man kan filte massivt, hult eller fladt, og den flade er egentligt bare en forenkling af den hule. Nu nærmer påsken sig, så min plan var at indlemme disse tre metoder i en påskehøne med tilhørende æg. Den massive metode er anvendt til æggene, den hule er anvendt til hønen. Jeg anbefaler at man starter med den flade, altså at filte ulden så man får et fladt stykke stof og derefter filter de massive æg  til sidst, når man mestrer de to andre metoder. Den hule filtemetode er den man bruger når man skal lave huer, sko, vanter osv.

I filteprocessen krymper din genstand. Tænk på det når du forbereder den tørre uld, som altså skal være større end den færdige genstand. Ved sko og lignende laver man filteprøver for at få den rigtige størrelse. Det er beskrevet allernederst.

Man behøver:


  • Uld (karteflor)

  • Grøn eller brun sæbe

  • Varmt vand ( så varmt at du stadig kan have hænderne i det)

  • Karklude og evt. et håndklæde

  • Filtenål (en speciel nål med modhager, sælges bl.a. hos Panduro hobby og hos de fleste karteflorsforhandlere)

  • En bordplade der tåler vand, med en kant eller anden afløbsmulighed (hvis man ikke har dette, tag da en voksdug og tape avis-ruller hele vejen rundt om bordet, så holder vandet sig hvor det skal)


Massiv filtning/æggene

Tag et passende stykke karteflor, og bind en fast knude midt på. Tænk på ikke at vride ulden rundt når knuden bindes og hvis du laver knuden over hånden plejer det gå lettere. Enderne lader du fast løbe rundt om selve knuden, én ad gangen, uden at lave indskæringer i den ovale form. Tænk igen på ikke at sno ulden, da ulden så får sværere ved at filte. Når du kommer til den sidste lille bid uld, kan du trække fibrene langt ud og lade dem lægge sig rundt om ægget, så du ikke ser overgangen længere og ulden kan derved fæste til sig selv. Nu bør du have en oval form der er forholdsvis fast.

Nu laver du sæbevandet. Det varme vand blandet med en passende mængde sæbe; vandet skal præcis føles fedtet når du gnider dine hænder i det. Hvis du har overdoserer, kan ulden være længere tid om at filte. Hvis du underdoserer, vil ulden rejse sig på tingen du filter. Prøv dig frem.


Ægget lægges i vandet og du tager kuglen i hånden og laver små bevægelser som forsigtigt berører ulden. Under hele processen er kuglen under vandet. Efter en tid vil du mærke at kuglen får en fastere form, og jo mere fast ulden fremstår, jo hårdere kan du arbejde. Og til sidst: Voila! Dit første påskefilteæg er klar til at blive brodereret på.

Flad filtning/ hul filtning/Hønen

Inden du begynder dit høneprojekt anbefaler jeg at starte med at lave et fladt stykke filt. Derved får du en fornemmelse af flade filtgenstande inden du går i gang med det større projekt. Læg din uld op i et forholdsvis tykt lag så du ikke kan mærke bordet tydeligt igennem laget. Det skal være lige tykt over det hele og behøver ingen fine kanter. Hvis du har behov for at lægge lidt ekstra på et sted, skal du tænke på, at du ikke bukker ulden ind under sig selv for at lave en kant, da ulden så ikke kan gribe i sig selv. Læg hellere ulden ud så fibrene spredes.

Gør vandet klart som ovenstående, og hæld nu vand ud over dit flade stykke. Hæld vandet ud over din hånd og derfra ned på ulden, herved undgår du en hård stråle ned på ulden og forhindrer huller. Ulden skal være gennemvåd, tryk lidt forsigtigt for at se til at der ikke er luftbobler i ulden. Under processen varmer du vandet eller laver nyt hvis det bliver for koldt.

Nu lægger du hænderne på ulden og bevæger dem forsigtigt i små cirkler indtil ulden har samlet sig. Når du fornemmer at overfladen begynder at lukke sig, kan du være mere hårdhændet, og når det fremstår som et gedigent stykke stof kan du kaste filten ned i bordet for at få processen til at gå hurtigere. Nu burde du have skabt et stykke sammenhængende stof, og når du kan dette er tid til at gå videre til hønen.

Tegn en høne på dit plast (bobleplast er fortræffeligt), og klip den ud.

Lav nu to ens karteflorsstykker i en passende tykkelse, se til at stykkerne er fem-syv centimeter større end din plast-høne. Læg den ene på et tørt sted, den anden på dit filtebord.



Læg dine finger på kanten af plastikken og hæld vand på. Herved får du hønens silhuet aftegnet, tag nu plasten væk og gør hønen våd på samme måde som du gjorde ved dit flade filtstykke. Resultatet skal være en helt våd høne med tør ”aura”.



Læg plastikhønen på igen og buk nu den tørre uld ind over plasten.

Tag din tørre høne frem ( altså dit karteflorsstykke nr 2)og læg den ovenpå den halvvåde med plasten i. Buk dens ”aura” ind under den våde høne, og pak det så stramt det går, så hønens form opretholdes.



Nu skal der filtes. Gør hele hønen våd. Vær forsigtig i begyndelsen, og jo mere samlet overfladen er, jo hårdere kan du arbejde. Når du lave hule ting skal du tænke på at lade dine bevægelser gå id mod midten (højre hånd med uret, venstre mod), for at holde formen. Tænk på at komme rundt på hele stykket, også på kanterne.

Når filten er blevet så tilpas hård at du f.eks. kan løfte din høne let uden at ulden glider, kan du vende den om og gentage processen på modsatte side til hønen er ganske fast i det.

Nu skal hønen klippes op. Dette gøres enklest ved at lade den ligge på bordet når du klipper. Den uld som er indeni hønen er ikke filtet endnu, så vær lidt nænsom. Tag nu plasten ud, og lad din hånd glide ind i hulrummet, stadig imens hønen ligger fladt på bordet.



Når hønen begynder at føles hård og overfladen er ordentligt lukket, kan du kaste lidt med den, så filter den hurtigere. Tænk dog på at glatte den ud ofte og kast den i forskellige vinkler, ellers kan du miste din fine høneform. Hiv lidt i den, til den er i vinkel. Når du synes den er færdigfiltet, læg den fladt ud, gå formen efter og fyld den ud med uld, så den bliver rund og høneformet. Klip eventuelt bunden til så du synes den er pæn, du kan enten sy bunden til eller sy et lille stykke stof i som en indvendig lomme til påskeæggene. Lad den tørre. Når dette er gjort, er det tid til at færdiggøre den, altså lave kam, øjne, næb osv. Dette gøres bedst med en filtenål.
Et styks høne. God påske!



Krisehjælp og ekstra tips:
-Vådt filt kan opbevares en uges tid i køleskabet, hvis du ikke bliver klar. Læg det i en plastikpose med knude i det vand som naturligt følger med dit projekt når det løftes over i posen.

-Filteprøve: hvis du skal lave noget der skal have et bestemt mål laver du først en filteprøve. Læg et passende lag på eksempelvis 10 gange 10 centimeter, som du filter. Når det er færdigt, måler du dit slutresultats størrelse, og får derved et størrelsesforhold, så du kan regne ud hvor stor din plastskabelon skal være, så det passer til slut. Forskellig uld har forskellig krympeprocent, derfor lav altid en ny prøve når du har nyt uld.

-Hjælp ved huller: forebygges bedst ved at lægge lagene lige tykt. Er skaden sket, stop arbejdet, læg tør uld ovenpå hullet og lad fibrene sprede sig over et stort areal. Gnid eventuelt filtenålen for at få det at fæstne, idet tør og våd uld har svært ved at filte ind i hinanden. Hver forsigtig ganske længe når du gnubber og ha tålmodighed.

-Hjælp ved hanekamme: hanekamme er kanter som kan opstå rundt i silhuetten af dit hule projekt. Disse undgås bedst ved at bevæge hænderne indad når du filter som tidligere beskrevet. Hvis skaden er sket, kan man rive i ulden for at få den til at give sige lidt, eller presse hånden ind på indersiden imens du bearbejder kanten udefra. Hvis de er meget store kan du helt enkelt vende vrangen ud på dit projekt, fordi kanterne så vil ligge på indersiden hvor ingen ser dem.

-Hjælp ved Rynker: Hvis din uld begynder at rynke eller små bølger fremstår på din endnu ikke færdigfiltede uld, har du nok været for hård eller arbejdet for meget i en retning. Hvis disse opstår, arbejd langs dem og ikke tværs over dem, da de derved bare ruller sig større.

Det er aldrig for sent: Uld er fantastisk og mislykkede projekter kan altid bruges til noget andet end det tiltænkte. Når først man har fået grebet om det, bliver det en lille terapistund i hverdagen og man kan fremstille alt. Simpelthen.
God fornøjelse.

The images in this post are copyright of Ane from Anes Form . If you wish to use the images please request permission from Ane.

1 comment:

  1. Hej Alle sammen. Hivs I mangler et sted at købe uld til jeres filtprojekter, det kunne være til sjaler, filt høner, sutsko eller andre sjove ting der kan laves i filt, så finder I et stort udvalg hos www.uldportalen.dk 
     
    Vi ses!
     
     

    ReplyDelete

Thank you for stopping by - I would love to hear your thoughts on this post :-)